Selv blandt vildtlevende ulve, er defekten fundet!

PRA udvikler sig ganske langsomt ved at nethinden, den lysfølsomme del af øjet, henfalder og dør.

Hunde, der har PRA vil ganske langsomt blive dårligere seende, og til sidst miste synet og blive blinde!

Hos Papillons udvikles PRA'en imidlertid så extremt langsomt, og på en sådan måde, at hundene ofte - dog ikke altid - bevarer en del af synet, formodentligt dog kun muligheden for at skelne mellem lys og mørke.

Dette betyder også, at langt de fleste ejere af en papillon med PRA, som regel ikke bemærker, at hunden har et nedsat syn - hunde har en utrolig tilpasningsevne. og først når hunden er ganske gammel, og synet rigtig svigter, skydes det som regel ind under, at "hunden jo er gammel".

Men uanset at hundene ikke bliver totalt blinde, så er PRA en særdeles uønsket defekt at have spredt i racen, og opdrætterne må gøre sig de største anstrengelser, for IKKE at få spredt defekten for meget.

Det dyrlægen ser efter er: om blodkarrene er kraftige og godt forgrenede, om synsnerven er kraftig, og at der ikke er hyperreflektion fra nethinden.

Hvis bare eet af disse tegn ikke er tilstede, så vil hunden formodentligt få en attest, hvorpå der står "Tvivlsom" - og at den bør undersøges om ½-1 år.

En anden undersøgelsesmetode kaldet ERG, går ud på direkte at måle den elektriske impuls nethinden udvikler, når den bliver udsat for lyspåvirkninger. Metoden er meget følsom, der har været påvist PRA hos hvalpe på bare 10 måneder! Og i de fleste tilfælde kan hunden få en sikker diagnose fra den er 2 år.

I sammenligning med den traditionelle metode, der tidligst når hunden er ca. 3 år kan give en 70 % sikkerhed for at den ikke har PRA, er ERG metoden oppe på næsten 100%.

ERG metoden kræver dog dyrt specialudstyr, der blandt andet findes i Norge og Sverige

Der er siden diagnosticeret PRA hos papillons og phalene over hele verden - men selvfølgelig er der fundet flest tilfælde i de lande, hvor der undersøges mest! Nemlig Danmark, Sverige og til dels Norge.

I Danmark og Sverige er der meget strikse restriktioner for at man kan få stambogsført hvalpene. Forældrene skal være øjen-undersøgt uden anmærkninger indenfor det sidste år før parringen. Og hvis det viser sig, at en hund har PRA, bliver den, dens forældre samt eventuelle afkom udelukket fra videre avl.

Tilbage i '92 startede Pia Hansen, Gold Wings med at samle øjen-lysnings resultater i det håb, med tiden at kunne kortlægge genets udbredelse for at kunne udvælge avlshunde, der IKKE var bærere.

Lene Kiilerich, Emira's, har lagt et kæmpearbejde i at konvertere denne spæde begyndelse til en database indeholdende over 3000 papillons/phalenes.
Hundene er opført med deres undersøgelsesresultat, deres forældre, om disse er undersøgt - og resultatet heraf, samt undersøgelsesdato og fødselsdato.

Der forskes specielt i USA for at finde lige netop dét gen, der forårsager PRA. Hvis det lykkes, vil det være muligt at teste en hund med en lille blodprøve, og få at vide om den er: helt genetisk OK, bærer eet anlæg, eller har 2, og vil udvikle PRA.

Desværre kan enhver sige sig selv, at det er som at lede efter den berømte nål i høstakken - og det kræver ikke bare tålmodighed, det kræver penge og ikke mindst blod-prøver. Blodprøver fra hunde, der er enten kendte enkelt-bærere eller har PRA.